Er du voldsramt?
Det anslås, at omkring 33.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk eller seksuel vold af deres nuværende eller tidligere partner. For nogle af kvinderne er det svært at erkende, at de er udsat for vold.
Manglende erkendelse kan hænge sammen med, at:
- kvinden vælger at bagatellisere det, når hun udsættes for vold,
- hun fornægter, hvad der sker, fordi hun ikke kan holde det ud eller skammer sig,
- hun føler sig skyldig og er i tvivl, om hun selv har fremprovokeret volden.
Fysisk vold
I Danmark er det kriminelt at slå eller på anden vis gøre skade på andre menesker, hvad enten det foregår ude eller i hjemmet.
Psykisk vold
Den psykiske vold er mindre synlig og dermed lettere at bagatellisere for både udøver og offer. Men psykisk vold kan være mindst lige så skadelig som fysisk vold.