Til manden
Har du været alt for vred, skældt for meget ud eller optrådt truende over for din familie?
Måske tror du ikke at det kan lade sig gøre at handle på andre måder. Eller at det er din partner der fremprovokerer volden.
Men vold løser ingen problemer. Vold skaber problemer.
Det gælder både den fysiske og den mindre synlige psykiske vold.
Konsekvensen for familielivet
- Den, som udsættes for vold, tager skade.
- Den største skade er den angst, som volden forårsager.
- Vold dræber følelser, og derfor vil volden også dræbe kærligheden.
- Vold gør ondt - også på den, der bruger vold.
- Det gør ondt at slå eller true den, man er glad for.
- Det gør ondt at miste kærlighed og respekt fra kæreste, venner og familie
- Mest ondt gør det måske, når din vold skaber problemer for dine børn
I ATV-Roskilde vil vi hjælpe dig med at finde og bruge alternativer til vold, så du kan få det parforhold og det familieliv du ønsker dig.
