ATVs historie
ATV-metoden blev udviklet og etableret allerede i 1987 af ATV-stiftelsen i Norge. ATV-stiftelen var den første institution i Europa, der tilbød behandling til voldsudøvende mænd. Med sine over 20 års erfaring er ATV dermed den ældste, mest veludviklede og udbredte behandlingsmetode i Norden. Mere end 3000 mænd er blevet behandlet efter ATV-metoden i Skandinavien. ATV er desuden den norske Regeringens centrale samarbejdspartner i udviklingen af et landsdækkende tilbud til udøvere af vold i nære relationer.
ATV-metoden rummer nu mere end 20 års erfaring. I Danmark blev ATV- behandling en realitet i 2003 med oprettelsen af ATV-Roskilde som kvalitetssikres af ATV-Stiftelsen.
ATV har mange års nordisk erfaring med
- Voldsudøvende mænd & kvinder
- Voldsudsatte kvinder & mænd
- Pigevoldsprojekter
- Familieforberedelse
- Kompetence og aggression
- Børn som lever med vold
- Personer med misbrugs- og voldsproblemer/erfaringer
- Behandlingsdømte i Kriminalforsorgens regi
- Familievold i minoritetsfamilier
- Forskningsvirksomhed
ATV har afdelinger i Norge, Danmark, Finland og Sverige.
